Ægtepagter og testamenter
Jeg rådgiver ved separation og skilsmisse og hjælper med at skabe klare, fair løsninger om børn, bolig og økonomi – med ro i en svær proces
Ægtepagt
Når I bliver gift, får I automatisk formuefællesskab og arveret efter hinanden. Det betyder, at alt hvad I ejer ved ægteskabets indgåelse og alt, hvad I senere selv tjener får i arv eller gave, er omfattet af formuefællesskabet.
I forbindelse med separation/skilsmisse eller ved død skal formuefællesskabet deles.
Hvis I ikke ønsker et formuefællesskab, kan I vælge oprette ægtepagt og vælge mellem disse former for særeje:
Skilsmissesæreje
Fuldstændigt særeje
Kombinationssæreje
Der kan være forskellige årsager til behov for ægtepagt, men det er vigtigt, at den er lavet mens begge parter både vil - og er I stand til at - skrive under.
En ægtepagt skal oprettes skriftligt og undetskrives af jer begge. Det er en gyldighedsbetingelse, at ægtepagten tinglyses.
Testamente
Med et testamente kan du ændre på, hvem der skal arve dig, og hvor meget. Er du gift eller har du børn, kan du bestemme over ¾ af, hvad der falder i arv efter dig.
Hvis du ønsker at testamentere til velgørenhed, kan du få 5.000 kr. i tilskud til dit testamente.
Hvis du har besluttet dig for at donere en del af din arv til en eller flere organisationer i Det Gode Testamente, dækker organisationerne helt eller delvist de omkostninger, der er forbundet med udfærdigelsen af dit testamente.
Langt de fleste vil få fordele ud af at oprette et testamente:
Er du enlig uden børn, kan du frit bestemme, hvem der skal arve dig.
Du kan sikre din samlever. Din samlever arver dig kun, hvis du opretter testamente, hvor vedkommende indsættes som arving – uanset hvor længe I har været samlevende.
Du kan lade din ægtefælle arve mest muligt, så størstedelen af arven ikke går til børnene, før den sidste af jer dør. Din ægtefælle arver ikke automatisk mest muligt, blot fordi I er gift.
Du kan undgå uhensigtsmæssig fordeling mellem fællesbørn og særbørn.
Du kan bestemme, at arven til dine børn skal båndlægges eller udbetales ratevis.
Du kan bestemme, at arven skal være særeje for arvingerne.
Og meget mere…
Fremtidsfuldmagt
En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som først træder i kraft den dag, du ikke længere selv har evne til at handle på egne vegne. Det kan f.eks. være, hvis du bliver ramt af demens eller anden alvorlig sygdom.
Med en fremtidsfuldmagt kan du vælge, hvem du ønsker, skal kunne handle på dine vegne, herunder forvalte din økonomi og varetage dine interesser, hvis du ikke længere selv er i stand til dette. Samtidig kan du tilpasse fremtidsfuldmagten, så den stemmer nøjagtig overens med dine ønsker.
Du kan selv bestemme, hvem der skal være din fuldmægtig, og om der skal være mere end én. Du kan godt vælge f.eks. to, og så kan du vælge, om de skal være enige om alle beslutninger, eller om de skal kunne træffe beslutninger hver for sig.
Det er en betingelse, at fuldmægtigen er fyldt 18 år på det tidspunkt, hvor fuldmagten træder i kraft. Det er endvidere en betingelse, at fuldmægtigen er i stand til at handle fornuftsmæssigt.
Fremtidsfuldmagten skal anvendes i din interesse, og fuldmægtigen skal overholde de retningslinjer, du har angivet i fremtidsfuldmagten.
Fuldmægtigen må ikke bruge fremtidsfuldmagten til at indgå aftaler med sig selv. Fuldmægtigen må heller ikke give gaver på dine vegne, medmindre du i fuldmagten har bestemt, at der kan gives bestemte gaver.
En fremtidsfuldmagt skal oprettes digitalt i Fremtidsfuldmagtsregisteret via Tinglysningsrettens hjemmeside, og den skal underskrives med fuldmagtsgiverens MitID. Efterfølgende skal den vedkendes for en notar og tinglyses i Personbogen for at være gyldig.
Fremtidsfuldmagten træder i kraft, når du f.eks. bliver ramt af demens, sygdom, ulykke eller lignende, som gør, at du ikke længere kan varetage dine egne forhold.
Der skal i den forbindelse indgives anmodning til Familieretshuset om, at fremtidsfuldmagten skal træde i kraft. I den forbindelse skal der også indsendes en lægeerklæring. Du og din fuldmægtig kan begge bede Familieretshuset om at fuldmagten bliver aktiveret.
Fremtidsfuldmagten ophører, hvis du i stedet kommer under værgemål, og den ophører automatisk ved din død.
Jeg hjælper med
Rådgivning om separation, skilsmisse og samlivsophævelse
Håndtering af aftaler om forældremyndighed, bopæl og samvær
Bistand ved bodeling og fordeling af aktiver og gæld
Udarbejdelse af aftaler, dokumenter og juridiske erklæringer
Konfliktmægling og støtte til at finde holdbare løsninger
Repræsentation i Familieretshuset og ved behov i retten