Ugifte samlevende

Jeg tilbyder rådgivning til ugifte samlevende om juridiske rettigheder, samejeaftaler og den økonomiske sikring af begge parter

Hvis I bor sammen uden at være gift, bør det ikke været et såkaldt papirløst forhold – I har netop brug for papirer og aftaler, som kan imødekomme de uforudsete problemer et samlivsforhold kan byde på. Det kan være ved ophævelse af samlivet; hvis I enten vælger at flytte fra hinanden eller I oplever dødsfald.

Børn

I har fælles forældremyndighed over fælles barn/børn, hvis I underskriver en fælles omsorgs- og ansvarserklæring, når barnet bliver født, og/eller hvis I har boet sammen inden for de sidste 10 måneder, før barnet/børnene blev født, og faren i den forbindelse anerkendte faderskabet, eller blev dømt til at være far i en faderskabssag ved retten.

Arv

I arver ikke hinanden automatisk. Hvis I gerne vil arve hinanden, skal I oprette testamente og få rådgivning om mulighederne for et udvidet samlevertestamente.

Arver I hinanden i henhold til testamente, før I har haft fælles bopæl i to år, eller før I får barn eller venter barn sammen, skal der betales ca. 36,25 % i bo- og tillægsboafgift af arv og forsikringssummer, der kommer til udbetaling til længstlevende.

Arver I hinanden efter at have boet sammen i mere end to år, eller efter at I har fået barn, venter barn eller har haft barn sammen, er boafgiften kun 15%.

Pensioner og forsikringer

Den længstlevende er som udgangspunkt begunstiget i forsikringer ogpensioner m.v., hvis I har boet sammen i minimum to år. Der kan være undtagelser, hvis ordningen er oprettet før 1. januar 2008.

Fast ejendom

Hvis I køber bolig sammen, bør I oprette samejeoverenskomst.

En samejeoverenskomst indeholder jeres aftaler om, hvad der skal ske med boligen, hvis I flytter fra hinanden.

Samlivsophævelse

Går I fra hinanden, er udgangspunktet at I hver især beholder jeres egne aktiver og gæld. Hvis der er uenighed om ejerskabet til aktiver og gæld, eller I ejer ting sammen og ikke kan blive enige om delingen, har I behov for juridisk rådgivning.

Jeg hjælper med

Rådgivning om separation, skilsmisse og samlivsophævelse

Håndtering af aftaler om forældremyndighed, bopæl og samvær

Bistand ved bodeling og fordeling af aktiver og gæld

Udarbejdelse af aftaler, dokumenter og juridiske erklæringer

Konfliktmægling og støtte til at finde holdbare løsninger

Repræsentation i Familieretshuset og ved behov i retten